Græsarmering er den eneste belægning, hvor du ikke bare kan gå til den. På fliser og brosten er alt grønt i fugen ukrudt. I en græsarmering er noget af det grønne meningen — det er hele pointen med løsningen — og derfor bliver ukrudtsbekæmpelsen en øvelse i at ramme det ene uden at ramme det andet.

Hvad der vokser hvor

Del fladen op i tre zoner, før du gør noget. De kræver hver sin behandling.

I hullerne skal der stå græs. Det, der ikke er græs — mælkebøtte, vejbred, kvikgræs, brændenælde — konkurrerer om den samme smule jord og vinder ofte, fordi jorden er komprimeret og næringsfattig.

På selve armeringen, altså på plastens eller betonens overkant, skal der ikke stå noget. Her sætter mos sig, og her er du helt fri til at gå hårdt til den.

Langs kanterne, hvor armeringen møder fliser, asfalt eller bed, er der typisk en smal fuge. Den opfører sig som en almindelig belægningsfuge, og den er som regel det sted, hvor det ser mest rodet ud.

Det, du skal holde dig fra

Ukrudtsbrænder. På en plastarmering giver det sig selv — materialet smelter. Men også på beton er brænderen et dårligt valg her, fordi flammen rammer græsset i samme bevægelse. Der er ikke plads nok mellem det, du vil beholde, og det, du vil af med.

Stålbørste hen over hele fladen. Den rydder græsset sammen med ukrudtet og skraber jorden ud af hullerne. Så står du med en armering, hvor der ikke gror noget, og hvor regnvandet nu løber hen over i stedet for ned igennem — altså det stik modsatte af, hvad løsningen skulle.

Salt og bredspektret gift. Ud over at det er en dårlig idé tæt på nedsivning, dræber det græsset, og et hul uden græs fyldes af det næste ukrudt inden for en sæson.

Det, der virker

Den langsigtede løsning er næring

Ukrudt vinder i græsarmering af samme grund som i en plæne: græsset er svagt. Jorden i hullerne er lille i volumen, komprimeret af trafik og tørrer hurtigt ud. Et tæt græstæppe holder selv ukrudtet nede.

Giv fladen gødning i foråret og igen sidst på sommeren, og efterså de huller, der er blevet bare. Det er billigere og mere holdbart end at bekæmpe. Og vand den i tørre perioder de første par sæsoner, indtil rødderne har fat.

Kort sagt: bekæmp på armeringen og langs kanterne, og styrk græsset i hullerne. Prøver du at bekæmpe i hullerne, ender du med at bekæmpe din egen belægning.